Hjemmet
Vi har alle været til fester i forsamlingshuse, gymnastiksale, krohuse og måske sågar endda slotte. Men der er nu intet, der slår en fest i eget hjem.
Som gæst er det nemlig altid skønt at mærke den hjemmelige stemning i gode venners lag, og nyde den lækre mad, de kolde drinks og musikken i personlige omgivelser. Men også som vært er det ofte at foretrække.For så er der frit slag! Du kan forvandle dit hjem efter lige det tema du ønsker – og mulighederne er mange. Mangler du inspiration?Så har vi et par forslag til både mad, pynt og udklædning:
Årti-tema: 70'erne, 80'erne eller 90'erne!
De fleste har et årti, der minder dem om deres ungdom – og de gode minder, nostalgi-snakken og musikken der hittede, gør det til et perfekt tema til en fest. Er det 70'ernes batik-trøje, peacetegn-pynt og Beatels-plader der skal på? Så smid rejecocktail og indbagt mørbrad på menuen samt en is-marengs til dessert.Er det 80'ernes diskokugle der skal i loftet og gamacherne der skal på, foreslår vi tunmousse og lasagne til de sultne gæster, samt kulørte drinks.90'erne er heller ikke ueffen – smid Buffalo-skoene eller grunge-skjorten på, tænd for Barbie Girl og server pizza og rom i Jolly cola i uanede mængder.
Film-tema:
Rul den røde løber ud og bed gæsterne komme som deres favorit-kendis. Du kan pynte op med blomster og stjernekastere og server pindemadder og lækre tapas på små fade. En cocktailbar er desuden ikke at kimse ad – og en film plakat eller to, vil sikkert være et hit!
Gyser-tema:
Uhygge er altid hyggeligt – især med rigeligt stearinlys og lækker mad. Pynt op med spindelvæv, blodspættede vinflasker og plastikedderkopper. Hertil vil punch-bowlen med isterninger med vingummibamser være et klamt, kærkomment indslag.
Svært at vælge? Det forstår vi godt! Og skal maden bestilles udefra, så der er tid til pynteriet er det jo også muligt – det vigtigste er nemlig, at værten er afslappet.
Så kig dig omkring på siden for inspiration – og god fest!
Vores populære menuer & buffeter
- Tapas menu nr 1fra 109,00 kr pr. kuvert
- Crazy Price buffetfra 109,00 kr pr. kuvert
- Klassisk buffetfra 109,00 kr pr. kuvert
- Byg selv buffet
fra 12,00 kr pr. kuvert
- Gourmet Buffetfra 209,00 kr pr. kuvert