Dekoration på bryllup bordet
Det er klart, at noget af det, som betyder rigtig meget for dem, som skal holde brylluppet det er hvordan det hele skal se ud. Her begynder mange at få tusindvis af idéer, som både indebærer farver, blomster, balloner og meget meget mere. Man skal dog også passe på, at man ikke bliver for ivrig og blot går i gang med at udføre alle ens idéer på en gang da det hurtigt kan komme til at virke meget rodet. Men man bliver dog ved med at tænke, at man er meget interesseret i, at folk går fra festen og kommer til at kunne huske i fremtiden hvor meget de elskede denne fest, blandt andet fordi, at alt var så harmonisk.
Vælg farve og tema
Der er nogle som vælger at holde et bryllup i et bestemt tema og det kan da også være en rigtig god idé. Og det, at man har et tema behøver jo ikke betyde, at man kommer til at bede folk om at komme i en bestemt udklædning for det kan godt være, at I blot vælger at temaet er noget, som skal kunne ses i den borddækning og I har samt i den øvrige udsmykning af lokaler. Det er især farverne, som I kan begynde at tænke godt og grundigt over når det kommer til at vælge tema. For det kan for eksempel være, at I vælger et romantisk tema, hvor farverne vil være røde eller andre oplagte farver. Derudover kan man vælge et tema, som har fokus på strand og her kan det være rustik borddækning samt sand og farverige drinks, som fylder meget. Det kan også være, at I vælger et vintertema, hvor det er de blå farver, som er vigtige og hvor iskrystaller hænger ned i loftet osv.
Af og til vil man opleve, at det lokale hvor man skal holde festen allerede er udsmykket med nogle farver på væggene. I så fald kan man vælge at have nogle hvide farver på bordene som duge osv. Det er meget vigtigt, at I sørger for at holde et fokus når I pynter op til brylluppet og her skal både borddækning, lokale, mad og mennesker tages i betragtning da alle disse elementer spiller ind.
Man skal altid sørge for at eksperimentere hvis man har mulighed for det, og noget man kan starte med det er at eksperimentere lidt med farverne. For det kan godt være, at man er tilbøjelig til at vælge hvid fordi, at det passer til bryllup og er nemt at have med at gøre. Men sørg dog for som minimum også at have én anden farve således, at alt ikke forsvinder i ét med væggen. Blandt andet kan brun og fuchsia være to farver, som passer rigtig godt sammen og her møder det maskuline og det feminine hinanden i en smuk harmoni. Og så handler det også om at eksperimentere ved at sammensætte forskellige farver og se hvordan de passer sammen.
Vælger I at holde brylluppet en vinterdag så kan det være, at det er de kolde farver, som I skal have fokus på. Her er det blandt andet den lyse blå farve og sølvfarven, som er i fokus. Derudover kan man vælge at have nogle fina diamantlignende dekorationer. Lyset vil reflektere i disse krystaller og det vil skabe en smuk effekt i lokalet. Det kan være en god ide at have mange stearinlys på bordene når I vælger vinterbrylluppet da det skaber en dejlig varm stemning. I kan også vælge at lægge jer mere op af et juletema, hvor det er de varme farver, som er i centrum. Her kan det både være græn, julekugler, guld og rødt, som er i fokus, men det er dog klart, at I skal passe på, at det ikke kommer til at ligne en juletræsfest. Det kan være, at I gør brug af en professionel som kan hjælpe jer med at lave flotte borddekorationer og så kan I bede vedkommende om at tage udgangspunkt i netop disse julede farver.
Et strandtema er oplagt hvis I holder brylluppet i en lade eller lignende og især hvis det er sommer og mange grader udenfor. Her kan I vælge at bruge muslingeskaller og sand som pynt. Derudover er farverne, som I her kan anvende for eksempel de gule og blå, som sol og vand. Dernæst er hvid også en god farve her da det skaber et afdæmpet look. Nogle små surfbrætter vil se pæne ud og I kan for eksempel vælge, at bordkortene skal være nogle parasoller eller noget andet, som man ofte har på stranden. Nogle rislamper vil også passe godt til dette tema og gøre det meget gennemført.
Det handler altid om at indgå i kompromiser når man skal giftes og det kan lige så godt starte ved brylluppet så sørg for, at I er enige om hvordan der skal pyntes op til den store dag og hvilke farver, der skal bruges til at udsmykke med
Sæt et budget for dekorationer på borde
Man behøver ikke at gå ud og investere en masse penge i borddækning hvis ikke lige budgettet er til det. I stedet kan man blot være lidt kreativ og måske høre venner og familie om de har noget borddækning, som man kan hjælpe med. Når det kommer til blomster så kan man tage ud og finde nogle flotte blomster dagen før og lade tingene komme lidt an på tilfældigheder i forhold til hvad der lige er at finde den dag. For det er ikke sådan, at man nødvendigvis kan sige, at en billig borddækning vil gøre, at brylluppet vil blive dårligere og at bordene vil være mere kedelige.
Inspiration til at lave borddækning
Der er mange forskellige ting, som I kan bruge til at gøre jeres borddækning rigtig flot og nogle af disse ting nævner vi for jer her: noget oplagt I kan bruge er selvfølgelig blomster, som er meget udbredt. Derudover er stearinlys også oplagt, som borddækning. Forskellige duge kan I også med fordel gøre brug af og så er der også blomsterblade, som er lavet af silke. Andre ting, som I kan bruge er perler, som ligner vand, som for eksempel kan købes fra vandperleriet.dk. Derudover er der også en ting som similisten i forskellige farver samtidig med, at I også kan dække op med servietringe og forskellige servietter. Noget, som man også kan gøre brug af er bordkort, som altid pynter godt og også forskellige balloner, som er pustet op med helium, så man både kan snakke sjovt og så de ikke falder til gulvet. Nogle fine sløjfer på stoleryggene gør også noget flot ved oppyntningen. Noget andet, som du kan vælge er lanterner, samtidig med, at forskellige fyrfadsholdere, samt lysestager skaber et flot udtryk. Også hjerter lavet som konfetti er festligt og selvfølgelig også klokker, som skal bruges når der skal kysses. Derudover er vægdekorationer og borddekorationer også noget sjovt og flot.
Gør andre kunsten efter med borddækning
Husk, at I langtfra er de første, som skal dække op til borddækning og derfor er det altid en god ide at få inspiration fra andre, som har været det samme igennem som jer. Så se hvad andre har gjort og kopier deres gode idéer. Blandt andet kan I vælge, at blomster kan hænges op i nogle fine guirlander så de kan ses over det hele. De kan for eksempel hænges op på vægge og ned fra loftet. Derudover kan man have dem om bjælker eller om søjler. Dette ser både smukt og spændende ud. Det kan også være, at I skal lave en port af blomster, som folk går igennem når de ankommer til festen. En klassiker er selvføglelig også bladene fra roser, som man kan kaste på bordene. Hvis man ikke ønsker, at de skal visne i løbet af aftenen kan man også købe blade, som er lavet af silke, og som derfor også kan genbruges.
Forskellige levende lys er også noget, som man ofte ser til bryllupper. Det kan for eksempel være et enkelt lys til hver samtidig med, at man også kan vælge at have de helt store kandelabre på bordene. Dem kan man pynte på forskellige måder med krystaller og bloklys og lignende. Hvis man ønsker, at skabe lidt bevægelse kan man have levende lys flydende oven på noget vand, hvilket skaber en fed effekt.
Smukke stoffer i vilde farver er også noget, som mange anvender. Derudover kan man også gøre brug af fuglebure, som dog selvfølgelig ikke indeholder en levende fugl. Derudover gør nogle brug af træer til indendørs brug og derudover er der tonsvis af idéer til hvordan du smukt kan pynte op til dit bryllup.
Gør brug af gode råd og tips
Der er ingen grund til ikke at høre på andres gode tips og råd når det kommer til at udsmykke bryllupssalen. Noget af det, som man skal huske det er, at hvis man vælger at have store og voluminøse blomsterdekorationer så bør de aldrig være så store, at folk overfor hinanden ikke kan se hinanden. Det er bedre, hvis I blot nøjes med at have en enkelt krans af blomster, som så kan være på bordet da der her ikke er den mindste risiko for, at gæsterne ikke kan se hinanden. Noget, som ser sjovt ud er at man kan finde kæmpemæssige cocktailglas, som man kan bruge til borddekorationer da det vil skabe en super fed effekt.
Bordkort er ofte en måde hvorpå man kan skabe lidt interesse for borddækningen og hvor folk ofte bliver meget imponerede hvis man har gjort noget særligt ud af det. For eksempel kan man vælge at bruge grønne eller røde æbler, som bordkort og placere navnet med en nål på æblet. Derudover kan man også bruge ting fra stranden, hvis man har valgt at temaet skal være strand og vand. Det kan for eksempel være nogle fine strandsten og for at de fungerer bedst muligt til formålet så handler det om, at man lige kan hælde dem i noget sprit så de er til at tegne på og så de er helt rene. Også ting som grankogler eller græskar er sjove ting, som man kan bruge til borddækning alt efter hvilket tema man har valgt skal være til brylluppet. Her kan fantasien skabe vidunderlige ting og det er kun den, som sætter grænser.
Noget, som skaber en meget smuk effekt det er at stille nogle spejle i lokalet, hvilket giver et flot look af mange grunde. For det første så gør det, at lokalet slet og ret kommer til at se større ud. Derudover gælder det, at lysene kan reflekteres i spejlene og så er der den åbenlyse fordel, at folk hele tiden lige kan kigge på sig selv og se om det hele sidder som det skal eller om næsen lige skal pudres.
Kasser af glas skaber en smuk effekt til bryllup i vintertema og det kan man bruge i forbindelse med servering af buffet hvor man kan stille de forskellige slags mad på sådanne kasser. Derudover kan man fylde disse kasser med similisten i forskellige farver, hvilket ser smukt ud også. Alternativt kan man fylde dem med rosenblade, hvilket også ser smukt ud. Flotte fjer giver en superfed effekt da der er noget meget feminint og meget let ved denne form for dekorationsgenstand. Det gode ved dem er, at de både findes i forskellige farver og i flere forskellige størrelser så der er noge til enhver smag.
Møbler kan også være med til at gøre noget godt ved et lokale, hvor der holdes bryllup. I kan for eksempel låne nogle møbler til brug så de passer til temaet. Noget andet, som I kan gøre som også er i møbelafdelingen handler om hvordan stolene ser ud. For det kan være, at I er uheldige at stolene ser ret medtagede ud. Hvis det er tilfældet kan I pynte dem med et stolebetræk, som for eksempel har noget smukt tøj eller nogle sløjfer på sig. Andre ting så som sommerfugle eller ståltråd kan også være noget, som I bruger til stolene.
Træer er flotte til at dekorere med og det kan blandt andet være nogle træer, som man har i nogle potter. Derudover kan man også bruge forskellige grene og kviste, som man så kan pynte på forskellige måder. Det kan blandt andet være krystaller eller billeder af parret, der er blevet gift. Det er en god måde at genbruge på for I kender garanteret nogen, som alligevel er i gang med at beskære et træ og så kan I lige så godt få resterne herfra. Normalt vælger man en farve som hvid eller i nogle tilfælde elfenben når man skal holde bryllup. Disse farver giver en stor frihed i forhold til de øvrige dekorationer for så kan man vælge at bruge mange forskellige farver da de fleste farver passer godt hertil.
Prikken over i’et
Det er en god ide at sørge for at have nok tid til at få pyntet smukt op i lokalet. Det kan således være en ide at have lokalet fra dagen før således, at I kan tage derhen og pynte op på dagen. Det gør, at I ikke skal stresse over kirke, fest og borddækning samme dag, hvilket kan være en stor mundfuld. Især bruden vil være fuldt optaget da hun eller de skal have make-up og sat hår og så videre.
Vores populære menuer & buffeter
- Tapas menu nr 1fra 109,00 kr pr. kuvert
- Crazy Price buffetfra 109,00 kr pr. kuvert
- Klassisk buffetfra 109,00 kr pr. kuvert
- Byg selv buffet
fra 12,00 kr pr. kuvert
- Gourmet Buffetfra 209,00 kr pr. kuvert